Om Lumily
Hvorfor Lumily findes
Det begyndte med en helt almindelig udfordring: De mørke morgener, hvor børnene skal ud ad døren, og man både vil holde dem varme og gerne vil gøre dem mere synlige i trafikken.
Vi kunne finde bløde merinouldshuer. Vi kunne finde huer med refleks. Men vi fandt ikke den hue, vi selv savnede til vores børn - en hue, der kombinerede varme, komfort og synlighed i ét enkelt design.
Så vi besluttede os for at skabe den selv.
En hue, der gør mere end at holde varmen
Lumily er udviklet med en enkel idé: Refleksen skal være en naturlig del af huen - ikke noget, der sættes på bagefter.
Derfor er det reflekterende garn strikket direkte ind i huen. I dagslys ligner den en enkel, nordisk hue. Når mørket falder på, reflekterer garnet, når det rammes af lys.
Samtidig har vi lagt stor vægt på det, der skal fungere hele dagen: en blød og varm materialeblanding, en behagelig pasform og et design, som børn faktisk har lyst til at tage på.

Camilla Støve, stifter af Lumily
Udviklet af forældre - til børns virkelige hverdag
Bag Lumily står Camilla og Mathias - et svensk-dansk par, med to børn.
Lumily begyndte som Camillas idé. Med en baggrund inden for marketing og en kærlighed til godt design har hun altid haft blik for de små detaljer, der kan gøre en forskel i hverdagen. Mathias blev hurtigt en del af projektet (selvom hans del af LUMILY primært foregår om aftener og i weekender) og sammen har vi bygget LUMILY fra den første idé til de huer, vi selv gerne vil give vores børn på.
Måske er det netop kombinationen af det svenske og det danske, der også har formet LUMILY. Den svenske forkærlighed for enkelhed og funktion møder den danske sans for design, kvalitet og hverdagsliv.
Hvorfor navnet LUMILY?
Navnet Lumily er inspireret af to ord, der tilsammen fortæller noget om det, vi gerne vil skabe.
LUMI er inspireret af lumen - lys.
LY er inspireret af det nordiske ord ly, som betyder læ eller beskyttelse.
For os samler LUMILY derfor idéen om lys, varme og beskyttelse - præcis det, vi ønsker, at vores produkter skal give børn i den mørke tid.
Fra idé til LUMILY
Vi har brugt tid på at finde den rigtige kombination af merinould, tykkelse, og pasform. Vi har testet forskellige materialeblandinger og strikketeknikker og justeret undervejs, indtil vi fandt den balance, vi selv ledte efter.
For os er kvalitet ikke kun noget, man kan mærke, når man holder huen i hånden. Det handler også om, hvordan den fungerer i hverdagen - når et barn løber, leger og bevæger sig.
Det reflekterende garn er derfor en integreret del af strikken, mens materialet er valgt med fokus på varme, blødhed, komfort og holdbarhed.
En gennemtænkt løsning til hverdagen
Vi bor i Norden, hvor mørket er en naturlig del af hverdagen en stor del af året. For os handler LUMILY om at gøre det lidt nemmere at tage højde for - uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet eller design.
For i sidste ende er det dét, LUMILY handler om: En hue, der føles som en helt almindelig, god børnehue - men som har en ekstra funktion, når mørket kommer.
LUMILY hjælper dit barn med at blive mere synligt i mørket, men erstatter ikke voksenopsyn, andre reflekser eller almindelig trafiksikkerhed.